was successfully added to your cart.

Kurv

Cases

Shape House

By juli 31, 2018 august 2nd, 2018 No Comments

Shape House

Når danskerne vælger kvalitetsbadeværelser, spiller naturen og LED lys en stadig større rolle

Hos Shape House A/S, der indretter kvalitetsbadeværelser, oplever man, at naturens farver og materialer samt LED lys stadig oftere bliver en del af løsningen. LED spot bidrager både til store lysflader, men også til feinsmecker løsninger, hvor LED indbygges i alt fra SPA afdelingen til hævede gulve, dørtrin eller i brusenichens niche.

Hos Shape House, der har et af landets største og mest gennemførte showrooms med badeværelser oplever man, at danskerne igen har fået råd til at realisere deres drømme til boligen. Hvor det for nogle år siden var køkkenet, der blev investeret i, er det nu badeværelserne, der bliver opgraderet til lækre rum i kvalitetsmaterialer med funktionelle løsninger og et hav af smukke detaljer.

”Den helt store mode i badeværelser for tiden er, at de skal være unikke. Vi tegner stort set alle vores løsninger, og her er der altid mange unikke ønsker til badeværelserne”, fortæller Torben Henriksen, partner i Shape House.

”For eksempel ønsker stadigt flere at få naturen ind i deres badeværelser. Det er både naturens farver, men også dens former og materialer. Derfor installerer vi f.eks. stadig flere træmøbler i badeværelser i eg, valnød og børstet valnød. Samtidig er den helt store modefarve i rummet grå i forskellige nuancer. Det stiller store krav til lyset, som både skal gengive de varme farver samtidig med, at det giver rigeligt med lys i rum med f.eks. betongrå vægge eller gulve”, forklarer Torben Henriksen.

”Vores indbygningsspot fra Flash Light med lav indbygningshøjde er skabt til tidens lækre badeværelser. For det første giver de det varme lys, vi har brug for. Vi anbefaler som regel en kraftig løsning suppleret med lysdæmper. Det giver et godt lys til daglig brug og til hyggestunder, hvor man skruer ned for lyset og nyder dampen fra den indbyggede SPA funktion fra dyser og brusere med dæmpet lys”.

”Samtidig har LED spottene modsat tidligere tiders halogenspots lav indbygnings­højde og frigiver kun lidt varme. Det gør det muligt at installere dem direkte i isoleringen, og det er helt klart en fordel, da de fleste badeværelser har relativt lave lofter”, forklarer Torben Henriksen, som også hæfter sig ved, at kunderne foretrækker LED lys, da det bruger langt mindre strøm, og på den måde bidrager til et lavere CO2 forbrug. En feature som i øvrigt også er vigtig for Shape House, der har så mange lyskilder i alle opstillingerne, at Torben Henriksen ikke har tal på alle LED spottene.

Ifølge Torben Henriksen er den sidste synlige fordel ved LED spottene de stadigt mindre pærer. Det gør det let at installere LED som stemningslys i f.eks. brusenichens indbyggede niche til shampooen eller i gulve, vægge eller lofter, som gør LED til den lysende prik over det lækre udtryk i de unikke kvalitetsbadeværelser.

Fakta

Shape House A/S er en af Danmarks største og mest inspirerende butikker med alt i kvalitetsbadeværelser. Det 800 m2 store showroom ligger i Rødovre, hvor designkonsulenter tegner og indretter kvalitetsbadeværelser ud fra kundernes ønsker. Shape House løser alt fra de små opgaver, hvor badeværelset blot skal opgraderes til de store totalentrepriser, hvor man påtager sig hele eller dele af opgaven. Når der tegnes løsninger, arbejdes der altid med totalløsninger, så kunderne blot skal vælge de elementer, der skal indgå i det nye badeværelse fra armaturer til sten, fliser, spejle, vaske og lys, hvorefter Shape House står for alt fra indkøb til indretning af badeværelset. Der leveres i dag store og små kvalitetsbadeværelser til hele landet med fokus på det unikke og personlige i hver eneste løsning.

Leave a Reply