Kurv

Boxon i Glostrup

Boxon, Glostrup

Emballagevirksomhed sikrede stemningen med LED i klassisk design

Mange steder i landet renoveres gamle industri- og havnebygninger til helt nye og tidssvarende kontormiljøer. Renoveringerne er ofte gennemgribende for at bringe arbejdspladserne op til moderne standarder, men ved at arbejde målrettet med de enkelte eksisterende installationer kan en del af den oprindelige stemning bevares i større eller mindre grad. Det er den svenske emballagevirksomhed Boxon Pak med dansk hovedsæde i Glostrup et godt eksempel på.

For nylig valgte man at flytte sit danske hovedkontor tættere på København, hvor virksomheden flyttede ind i en bygning, der tidligere rummede lager og pakkeri. Belysningsforholdene var derfor ikke optimale i forhold til nutidens standarder. Men virksomheden var under pres og var derfor nødt til at tænke kreativt for at finde en moderne belysningsløsning, der kunne anvendes med udgangspunkt i de eksisterende installationer.

Vi er utrolig glade for vores nye beliggenhed, der gør os mere tilgængelige for både kunder og medarbejdere, men det var lidt et kapløb med tiden for at få alt på plads. Belysningen i den gamle bygning bestod af gamle lysstofrør, der er helt uegnet til kontorarbejde. Men udlejer reagerede positivt på vores ønske om en mere optimal løsning. Eneste krav var, at vi genbrugte de eksisterende installationer og kun udskiftede lamperne, forklarer adm. direktør Henrik Müller fra Boxon A/S.

Virksomheden henvendte sig derfor til Flash Light for gode råd, da de tidligere har bistået Boxon med at løse belysningsopgaver. Løsningen blev fundet gennem AIDA LED armaturet, der ofte anvendes til at opgraderebelysningsløsninger, der ikke længere er tidssvarende.

Moderne og tidssvarende løsning
AIDA LED er et cirkulært LED armatur, beregnet for montage direkte på loft eller væg. Med den effektive LED lysteknik og mulighed for indbygget mikrobølge sensor er armaturet særdeles velegnet til energi optimering. Armaturet er desuden bestykket med opal afskærmning, der er flammetestet og godkendt til fælles adgangsveje. Det betyder, at det fungerer lige godt og sikkert på kontoret som i et produktionsmiljø.

Armaturet fås fra Ø326 til Ø460 og bestykket med 8W LED, 24W LED eller 30W LED samt 18W LED, 24W LED og 30W LED med sensor. Materialet er børstet stål, levetiden for lyskilden er 50.000 timer, farvegengivelsen er 80 RA og farvetemperaturen er 3000K +/÷ 4%.

Moderne, arbejdsmiljøvenlige belysningsløsninger kræver ikke nødvendigvis en ny installation helt fra bunden. Ofte kan de gamle armaturer udskiftes med nye lamper eller nye armaturer kan tilpasses eksisterende installationer. Den største udfordring kommer, hvis tidligere lagerlokaler eller andre større rum skal ændres til kontor og administration, fortæller produktchef Peter Aaløse fra Flash Light A/S. Ny belysning med behagelig atmosfære 100 RA svarer til dagslys, så AIDA LED har en god farvegengivelse, ligesom farvetemperaturen er neutral – dvs. hverken kold eller varm og dermed ideel for et godt arbejdsmiljø. En gammeldags 60W glødepærer svarer til en lysstyrke på 800 lumen, så med 18W LED (1300 Lumen), 24 W (1400 Lumen)
30 Watt (2100 Lumen) er der mere end rigeligt lys i AIDA LED, hvor der i Boxon Pak’s belysningsløsning er brugt 9 stk. 18W og 31 stk. 30W, fortæller Peter Aaløse.

Man kunne have frygtet, at vi måtte gå kompromis for at kunne flytte ind til tiden, men det var heldigvis ikke tilfældet. Vi har fået lige det, som vi ønskede. Uden at skulle bekymre os om noget selv, fastslår Henrik Müller.

Fakta

Boxon blev grundlagt i 1932 som Ramlösa Lådfabrik i Ramlösa uden for Helsingborg. Under vare- mærket Boxon Pak leverer virksomheden emballage- og maskinløsninger i hele Norden og har siden 2011 desuden leveret til det kinesiske marked via en afdeling i Shanghai.

Flash Light A/S producerer og markedsfører professionelle belysningsløsninger af høj teknisk og designmæssig kvalitet. Det brede sortiment distribueres primært gennem el-grossister i Danmark og udlandet samt via indretningsvirksomheder.

Boligkvarteret på Solnavej

Boligkvarteret på Solnavej

Ny belysning giver mere tryghed og mindre elregning

Der er sund fornuft i at overveje energioptimerende belysningsprojekter, som andelsboligforeningen GAA er i gang med i boligkvarteret Solnavej i Søborg i disse år.

– Med 450 lejemål fordelt over 16 blokke har vi store udgifter på el- og vedligehold hvert år. Der er derfor en væsentlig grund til at tænke en ekstra gang over vores belysningsløsninger, da der er mange penge at spare ved den rigtige løsning, fortæller ejendomsmester for Solnavej, Lars Riggelsen, der det sidste par år har rådført sig med KM gruppen for at energioptimere boligkvarterets kældre.

Som et forsøg har Karsten Mortensen A/S opsat LED belysning med bevægelsessensor i en af boligkvarterets 16 blokke. De 100 AIDA LED armaturer, som er opsat, kommer fra belysningsproducenten Flash Light A/S, og har tre store fordele for andelsforeningen: Lavere elforbrug, færre driftsomkostninger og bedre lyskvalitet.

Færre el- og driftsomkostninger
– Ved at skifte fra traditionelle glødepærer til Aida LED er watt-forbruget sænket betydeligt. Det skyldes delvis LED-armaturerne, men også lyssensorerne, som i kældrene sikrer, at lyset slukkes, hvis der ikke er bevægelse. Før i tiden stod lyset tændt hele natten, som er spild af energi, fortæller overmontør Flemming Hansen fra Karsten Mortensen A/S, som har været ansvarlig for installation af den nye LED belysning på Solnavej.

Ud over at el-regningen bliver væsentligt reduceret, vil udskiftningen til LED også reducere vedligehold af armaturer.
– Modsat glødepærer har LED længere levetid og skal dermed ikke skiftes så ofte. Når der jævnligt skal skiftes en lyskilde, løber det derfor hurtigt op, hvormed vi både sparer penge på montering og udskiftning. Når først samtlige kældre er skiftet til LED, vil det derfor kunne mærkes væsentligt på elregningen og vedligeholdelsesbudgettet, fortæller ejendomsmester Lars Riggelsen.

IHC var ikke en god forretning
Ved eftersøgning af en optimal belysningsløsning i kældrene blev IHC-styret lys også afprøvet i én af boligkvarterets blokke. Det automatiske lyssystem, der er delt op i to sektioner, og som tænder efterhånden som man går ned ad kældergangen, var dog ikke en god investering i forhold til boligkvarterets behov.

– IHC er en udmærket løsning, men det fungerede ikke optimalt her, og så er det et dyrt system at have kørende, både i vedligeholdelse og i el-omkostninger. LED løsningen er både nemmere og billigere at skifte og mere energibesparende og dermed den bedste løsning. Desuden er IHC en dyr løsning i opsætning. For en blok gav vi 350.000, mens jeg med opsætning af Aida LED sparer omkring en tredjedel af prisen på opsætning, understreger Lars Riggelsen.

Bedre lyskvalitet og større tryghed
Da der bor mange ældre og svagtseende mennesker i boligkvarteret er det vigtigt, at de føler sig trygge, når de færdes rundt omkring i kvarteret. Bedre lyskvalitet var derfor også en vigtig faktor ved valg af belysning.

– Især i kældrene kan man godt føle sig en smule utryg på grund af de svage lysforhold. Med de nye LED lyskilder, der har et hvidt og klart lys, har vi fået meget bedre lyskvalitet i den ene blok. Hvor vi før brugte almindelige 60 watt pærer, der kun lyste rundt om, spreder LED lyskildernes mange dioder sig mere rundt i opgangene, fortæller Lars Riggelsen og fortsætter:

– Desuden er skærmen i modellen buet. Det gør, at lyset spreder sig yderligere rundt, hvilket er væsentligt for at skabe tryghed og god orientering for kvarterets mange ældre og svagtseende beboere.

Kvalitet til en god pris
Der findes et hav af LED belysningsmodeller på markedet. Men for andelsforeningen var det samtidig væsentligt at få kvalitetsprodukter til en god pris. Design, forbrug og pris var derfor i fokus, da der skulle vælges belysning til kælderen.

– Vi kunne sagtens have valgt andre modeller på markedet, men prisen var ligeledes afgørende. Aida modellen med indbygget sensor er både pæn og stilfuld og samtidig til en konkurrencedygtig pris. Vi har fået et ordentligt produkt, der udover at være elegant også er energibesparende, fortæller Flemming Hansen.

Energioptimeringen er forløbelig opsat som forsøg i en af boligselskabets 16 boligblokke. Hensigten er, at samtlige kældres belysning skal være udskiftet inden for de næste fem år. Energioptimeringen omfatter herudover udskiftning af gadebelysningen samt nyt LED lys i vaskerierne.

Fakta

Opgave:
Energioptimering af kælderbelysning i en af Solnavejs 16 blokke med henblik på at reducere elforbruget og vedligeholdelsesbudgettet.

Løsning:
Udskiftning af samtlige lamper i kælderblokken til LED belysning. Aida med indbygget sensor fra Flash Light A/S sørger for, at lyset slukker, når der ikke er bevægelse.

Resultat:
Færre el- og driftsomkostninger, da LED i modsætning til traditionelle glødepærer bruger mindre energi og har længere levetid, hvormed der er færre vedligehold af armaturer. Bedre lyskvalitet og større tryghed med LED Aida, der givere et hvidt, klart og behageligt lys. Modellen er desuden buet, hvormed lyset spreder sig yderligere rundt og giver god oplysning.

Shape House

Shape House

Når danskerne vælger kvalitetsbadeværelser, spiller naturen og LED lys en stadig større rolle

Hos Shape House A/S, der indretter kvalitetsbadeværelser, oplever man, at naturens farver og materialer samt LED lys stadig oftere bliver en del af løsningen. LED spot bidrager både til store lysflader, men også til feinsmecker løsninger, hvor LED indbygges i alt fra SPA afdelingen til hævede gulve, dørtrin eller i brusenichens niche.

Hos Shape House, der har et af landets største og mest gennemførte showrooms med badeværelser oplever man, at danskerne igen har fået råd til at realisere deres drømme til boligen. Hvor det for nogle år siden var køkkenet, der blev investeret i, er det nu badeværelserne, der bliver opgraderet til lækre rum i kvalitetsmaterialer med funktionelle løsninger og et hav af smukke detaljer.

”Den helt store mode i badeværelser for tiden er, at de skal være unikke. Vi tegner stort set alle vores løsninger, og her er der altid mange unikke ønsker til badeværelserne”, fortæller Torben Henriksen, partner i Shape House.

”For eksempel ønsker stadigt flere at få naturen ind i deres badeværelser. Det er både naturens farver, men også dens former og materialer. Derfor installerer vi f.eks. stadig flere træmøbler i badeværelser i eg, valnød og børstet valnød. Samtidig er den helt store modefarve i rummet grå i forskellige nuancer. Det stiller store krav til lyset, som både skal gengive de varme farver samtidig med, at det giver rigeligt med lys i rum med f.eks. betongrå vægge eller gulve”, forklarer Torben Henriksen.

”Vores indbygningsspot fra Flash Light med lav indbygningshøjde er skabt til tidens lækre badeværelser. For det første giver de det varme lys, vi har brug for. Vi anbefaler som regel en kraftig løsning suppleret med lysdæmper. Det giver et godt lys til daglig brug og til hyggestunder, hvor man skruer ned for lyset og nyder dampen fra den indbyggede SPA funktion fra dyser og brusere med dæmpet lys”.

”Samtidig har LED spottene modsat tidligere tiders halogenspots lav indbygnings­højde og frigiver kun lidt varme. Det gør det muligt at installere dem direkte i isoleringen, og det er helt klart en fordel, da de fleste badeværelser har relativt lave lofter”, forklarer Torben Henriksen, som også hæfter sig ved, at kunderne foretrækker LED lys, da det bruger langt mindre strøm, og på den måde bidrager til et lavere CO2 forbrug. En feature som i øvrigt også er vigtig for Shape House, der har så mange lyskilder i alle opstillingerne, at Torben Henriksen ikke har tal på alle LED spottene.

Ifølge Torben Henriksen er den sidste synlige fordel ved LED spottene de stadigt mindre pærer. Det gør det let at installere LED som stemningslys i f.eks. brusenichens indbyggede niche til shampooen eller i gulve, vægge eller lofter, som gør LED til den lysende prik over det lækre udtryk i de unikke kvalitetsbadeværelser.

Fakta

Shape House A/S er en af Danmarks største og mest inspirerende butikker med alt i kvalitetsbadeværelser. Det 800 m2 store showroom ligger i Rødovre, hvor designkonsulenter tegner og indretter kvalitetsbadeværelser ud fra kundernes ønsker. Shape House løser alt fra de små opgaver, hvor badeværelset blot skal opgraderes til de store totalentrepriser, hvor man påtager sig hele eller dele af opgaven. Når der tegnes løsninger, arbejdes der altid med totalløsninger, så kunderne blot skal vælge de elementer, der skal indgå i det nye badeværelse fra armaturer til sten, fliser, spejle, vaske og lys, hvorefter Shape House står for alt fra indkøb til indretning af badeværelset. Der leveres i dag store og små kvalitetsbadeværelser til hele landet med fokus på det unikke og personlige i hver eneste løsning.

Markiser m. LED HALO-strips

Markiser m. LED HALO-strips

Lavt energiforbrug og perfekt stemning

At skabe en hyggelig og indbydende atmosfære er i restaurationsbranchen alfa og omega for at tiltrække og fastholde gæster.

Restaurant Cyprus og Café Dalle Valle er en del af et omfattende byfornyelsesprojekt i Taastrup, som netop har medtænkt ”den perfekte stemning” ned til sidste detalje i forretningskonceptet..

For at skabe en varm og indbydende stemning for stedets gæster og appellere til forbipasserende er stedets udendørsterrasse indrettet med markiser monteret med LED HALO-strips fra Flash Light A/S, som indrammer stedet i et varmt og hyggeligt lys. Ejer og adm. direktør for de to restauranter, Haci Bayram, er tilfreds med investeringen, som bidrager med stor værdi i forhold til at tiltrække og fastholde stedets gæster.

“Inden for vores branche er det vigtigt fra start at skabe en stemningsfyldt atmosfære, der gør, at folk finder stedet rart og kommer igen – og her har især udendørsbelysningen været afgørende for at sætte scenen og skabe en hyggelig og indbydende stemning, der tiltrækker udefrakommende”, udtaler Haci Bayram

Thomas Lindskov fra AB Markiser i Espergærde, der har leveret markiserne og det færdige udendørskoncept med de nye HALO-strips, er dog ikke kun fortaler for LED-HALO stripsene på grund af det varme lys, men også fordi stripsene er energibesparende og har flere monteringsmuligheder.

“LED stripsene har en meget ringe varmeudvikling og er yderst energibesparende. Der er derfor en stor økonomisk effekt ved at anvende stripsene, da de bruger 14,4 watt pr. meter i stedet for de 35-50 watt, som i almindelige halogenløsninger. På grund af den mindre varmeudvikling, og det, at varmen er separeret, er det også muligt at montere stripsene tættere på brandbare materialer som eksempelvis markisestoffet”, siger Thomas Lindskov.

En stort plus ved LED-stripsene er, at de er nemme at montere og ikke kræver lige så meget arbejde som almindelige halogenløsninger.

“Specielt til komplicerede steder for belysning, er stripsene fordelagtige”, fortæller el-installatør Frank Lui fra JH-ElTeknik, som har været med til at installere LED-HALO stripsene på markiserne og ser flere fordele ved dem.

De anvendte LED-strips kan desuden afkortes med en saks, og enderne kan let forsegles med vedlagte end-caps med siliconetætning, som giver en mere effektiv udnyttelse af længderne.

Fakta

Opgave:
At skabe en hyggelig og indbydende atmosfære ved hjælpe af nye markiser med integreret belysning.

Løsning:
LED-HALO strips fra Flash Light A/S, der grundet den lave varmeudvikling  har gjort det muligt at montere stripsene tættere på brandbare materialer, som eksempelvis markisestoffet.

Resultat:
En hyggelig og indbydende atmosfære. Samt en økonomisk gevinst ved at vælge et LED løsning, da denne løsning kun bruger mellem en tredjedel og halvdelen af de 35-50 watt, som alm. halogenløsninger. Med LED stripsene kan man dæmpe lyset, for at skabe den helt rigtige stemning.